• A +
  • A -
  • print

Tinnitus – hvad gør jeg?

03.05.2011 af Henrik Strube

Hvilke muligheder er der for at få hjælp, hvis man har mistanke om at have fået tinnitus? MUSIKEREN har talt med audiologopæd, cand. mag Susanne Nemholt, som til daglig er ansat på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden. Her kan man få hjælp med tinnitusproblemer.

Tinnitus

Henrik Strubes visualisering af sin egen tinnitus.

Det har været en almindelig opfattelse, at omkring 70 procent af tinnitus kan relateres til støjskader, altså for meget larm eller høj musik. Men problemstillingen er mere nuanceret end det.

”Når tinnitus er det primære problem, er der stort set ingen generelle hørenedsættelser. Men derimod er der ofte en isoleret hørenedsættelse i det højfrekvente område,” fortæller Susanne Nemholt, audiologopæd cand.mag., der mener, at tinnitus som regel er af ukendt oprindelse.”

Sammenhæng mellem tinnitus og hyperacusis

Der har været meget fokus på tinnitus og om, i hvilken grad den kan være generende. Faktisk er lydoverfølsomhed, hyperacusis, lidt overset. Hyperacusis defineres som ”nedsat tolerance for almindelige, dagligdags lyde”. Man kan have både tinnitus og hyperacusis isoleret, men ofte optræder det sammen. Hyperacusen kan medvirke til at forværre tinnitussen.

”Hvis man isolerer sig, fordi man ikke kan holde lydene ud, betyder det, at den indre tinnituslyd fylder mere, fordi du ikke får de ydre stimuli,” siger Susanne. Man kan derfor anvende lydterapi, hvor man udsætter hørelsen for hvid støj gennem et lydstimuleringsapperat.

Når man arbejder med lydstimulering, bruger man de samme hjælpemidler til tinnitus og hyperacusis – blot med to forskellige formål. Hvis det handler om tinnitus, er det for at fodre hjernen med lyde, der gør, at tinnitussen kan træde i baggrunden. Når man bruger lydstimulering i forbindelse med hyperacusis, er det for at træne hjernen til at kunne klare dagligdags lyde.

”Hvis man har både hyperacusis og tinnitus, er man nødt til at arbejde med sin hyperacusis først,” siger Susanne Nemholt.

Den typiske støjskade ligger i det højfrekvente område. Inden for tinnitusbehandling har man gode resultater med at anvende høreapparater med åben tilpasning, og som kun giver diskantforstærkning. Det er effektivt ved højfrekvent hørenedsættelse, fordi man derved kompenserer for høretabet og fodrer hjerne med lyde, som den normalt kun opfatter svagt. Derved camoufleres tinnitus helt eller delvist.

Manglende information fra lægerne

Der findes mange og gode muligheder for at leve godt med tinnitus uden at skulle lægge sit liv og arbejde om. Den information, som mange mennesker møder hos deres læge, er desværre ofte mangelfuld. Der har længe eksisteret velbeskrevne metoder til at hjælpe mennesker med tinnitus, og et menneske med plagende, ofte ny, tinnitus er i en sårbar situation og har brug for hjælp og omsorg. Når lægen siger ”det må du lære at leve med” burde han eller hun tilføje ”og det kan vi hjælpe dig med”!

Er patientinformationen blevet bedre, spørger jeg Susanne Nemholt: ”Både og. De henvisninger, vi får til tinnitusbehandling, kommer fra de samme ørelæger, nemlig de, der ved, at der er noget at gøre og derfor henviser folk til os på kommunikationscentrene. Der er stadig ørelæger, der ikke informerer videre end til, at man må lære at leve med det.”

Susanne mener, at det er fordi, lægerne ikke ved nok. ”Vi har en opgave i at komme ud til lægerne med, at der faktisk er noget at gøre, når man har fået konstateret tinnitus,” siger hun.

Følgesymptomer

På kommunikationscentrene møder personalet naturligvis dem, der har det sværest med tinnitus. ”Vi ser jo ikke alle dem, der klarer sig fint med det,” smiler Susanne. ”Men mange forbinder ikke følgesymptomerne med tinnitus. Altså træthed, vanskeligheder med at koncentrere sig, nedsat mængde energi samlet set til rådighed. De tænker, at det handler om noget andet – fx at de har haft travlt en periode, eller at det er lidt svært derhjemme for tiden. Men de oplever, at der frigøres energi, når vi går ind og arbejder med, hvordan de kan håndtere tinnitussen og få synliggjort, hvilken belastning, det er i perioder.”

Tinnitus er et af indsatsområderne på kommunikationscentrene i år. I tilknytning til de mange andre behandlingsformer, man bruger, vinder en mere helhedsorienteret behandling frem.

Susanne fortæller om et kommende, landsdækkende  kursus for centrene, hvor de skal arbejde med kognitiv tilgang til arbejdet og mindfullness (som er en slags stresshåndtering, hvor man arbejder med positiv visualisering, red.) ”Der er foreløbig gode resultater, og den viden vil vi gerne være sikre på bliver brugt i hele landet således, at man får den samme opdaterede viden, hvad enten man henvender sig i Nordjylland eller på Bornholm.

Tinnitus og depression

Der er en velkendt sammenhæng mellem generende tinnitus og depression. Depression udspringer af følelsen af magtesløshed, og det er netop den, som nogle mennesker føler overfor tinnitus. På kommunikationscentret arbejdes tværfagligt på tinnitusområdet med audiologopæder, fysioterapeuter og psykolog. Der bliver også arbejdet kropsligt, bl.a. ud fra Feidenkraismetoden. (en kropslig læringsvej, red.) Fokus ligger naturligvis på tinnitussen, men den kan godt tricke noget gammelt i kroppen eller sindet,” fortæller Susanne.

”Afmagten over at have fået en generende, ufrivillig lyd i hovedet, kombineret med frygt for fremtiden, arbejde og livskvalitet, kan udløse nedtrykthed og depression. Der kan være forskellige forhold i et menneskes psykiske lag, som måske allerede i forvejen har virket forhindrende for at indgå i hensigtsmæssige strategier over for tinnitus. Hvis et menneske kommer med en depression, beder vi ham eller hende tage kontakt til deres læge og få en behandling i gang. Man kan ikke arbejde med sin tinnitus, hvis man har en depression.”

Behandling

Den typiske tinnitusbehandling på et kommunikationscenter vil tage udgangspunkt i problemer, mennesket har. Det kan være træthed i løbet af dagen, indsovningsproblemer, eller det kan dreje sig om forkerte arbejdsstillinger eller støj fra lokalet, man arbejder i. Alt sammen problemer, som man kan prøve at finde en løsning på.

”Det psykiske kan fylde meget. Skal jeg snakke med mine kolleger om det her, eller skal jeg holde min mund? Bør jeg fortælle min chef det? Det beror på et individuelt skøn,” fortæller Susanne. ”Det handler meget om tillid til arbejdspladsen.

I få tilfælde har Susanne mødt mennesker, som havde det meget slemt, fordi tinnitussen i voldsom grad dominerede deres liv. ”Men i de tilfælde, jeg har set kunne en lydstimulator oftest hjælpe indledningsvis således, at tinnituslyden fandt et mere passende leje, og vi kunne arbejde samme om nogle hensigtsmæssige strategier, både kropsligt, høremæssigt og psykisk.

Et typisk tinnitusforløb på kommunikationscentrene kan løbe fra et halvt til halvandet år. Susanne tilføjer, at de stort set kun foretager individuel behandling.

Hvis man er meget påvirket af sin tinnitus, vil man på mange af landets kommunikationscentre kunne få en akuttid inden for et par dage. Ellers kan ventetiden være 4 – 8 uger. 


Sådan gør du:

(hvis du mærker forandringer i din hørelse, susen, ringen, overfølsomhed mm.)

  • Kontakt ørelæge og få undersøgt din hørelse.
  • Indtil da: Bevar roen. Man bliver hverken sindssyg eller døv. Langt de fleste vænner sig til tinnitus - ofte så meget, at den ikke spiller nogen væsentlig rolle i deres liv.
  • At du har fået tinnitus betyder ikke, at du må ophøre med at spille musik eller arbejde.
  • Du kan få hjælp til at leve med din tinnitus. Kontakt evt. dit lokale kommunikationscenter/tale-og høreinstitut, eller spørg i din kommune. Her er en oversigt over landets kommunikationscentre/tale-høreinstitutter.
  • Du skal være opmærksom på, om du får tilfredsstillende med søvn. Hvis ikke, tal med din læge.
  • Sørg for at have noget behageligt lyd omkring dig, både hvis tinnitus har ”fået fat i dig”, eller hvis du skal hvile. Det vil hjælpe til at få tinnituslydene til at træde i baggrunden.
  • Undgå larm og stilhed. Larmen – det siger sig selv. Stilheden betyder, at din tinnitus står tydeligere frem. På Kommunikationscentrene udlevere de forskellige hjælpemidler som for eksempel en pude med en indbyggede lydkilder, som man kan lytte til før man falder i søvn.


Sådan undgår du tinnitus

(og andre støjskader/høreskader):

Publikum

  1. Vær fornuftig. Lyt til dine ører, lyt til din krop. Føler du, at musikken eller lydene omkring dig er før høje? Hvis ja, så gør noget! Gå så langt væk, at lyden ikke længere generer – eller stop propper i ørerne.
  2. Lyt til din hørelses signaler. En hyletone eller en susen i øret efter musik eller larm er ørets eget alarmsignal. Det betyder, at din hørelse har været overbelastet. Respekter det!
  3. Hvis du er beruset af det ene eller det andet, så vær opmærksom på, at det, der ikke virker for højt, meget vel kan være det! Ørerne bliver ikke tilsvarende tolerante, fordi du er bedøvet i knolden.
  4. Hvil ørerne! De har brug for at restituere sig, specielt efter høje lydtryk.

Musikere

Se ovenstående. Gælder også for dig.

  1. Arbejd løbende på at holde lydniveau på scenen, i øvelokalet og i studiet nede. Tal sammen om, hvordan I gør det bedst. 
  2. Respekter, hvis en eller flere synes, at det er for højt. Stop det der med, at ”det er rock’n roll!” Det er 20 smøger også, men det bliver det ikke sundere af.
    I symfoniorkestret: Hovedparten af lydbelastningen kommer fra dit eget instrument. Repertoiret spiller en stor rolle i den samlede belastning af musikernes ører. Derfor er afveksling og hensigtsmæssig fordeling af de mest belastende værker tilstræbes.
  3. Eksperimenter med opstillingen i øvelokalet og på scenen. Er monitorsituationen optimal? Afprøv in-earløsning, mindre forstærkere, tyndere stikkere, rods, (blomsterpinde) whiskers som afveksling. Dyrk dynamikken.
  4. Brug om nødvendigt propper. Hvis du vil have et nogenlunde ok lydbillede, så prøv for eksempel (først) med de relativt billige ”juletræer”. Derefter kan du tage skridtet og investere i et par formstøbte høreværn. De er dyre, men alle ørepropper kan trækkes fra i skat, og det kan være en rigtig god investering. Men lad nu være med at skrue tilsvarende op, når du har dem på!
  5. Dæmp lidt, men flere steder. Man kan dele lydens gang op i tre punkter: Lydkilden, transporten og modtagelsen. Lydkilden giver sig selv – skru ned, spil lavere. Med transporten menes akustikken. Sørg for at dæmpe vægge, loft, gulve i øvelokalet. Modtagelsen betyder her ørerne. Brug propper, hvis det er nødvendigt.



Susanne Nemholt er ekspert i tinnitus. Foto: Morten Fischer

Eksperten:

Susanne Nemholt er tilknyttet Kommunikationscentret i Region Hovedstaden og har derudover egen terapeutisk praksis med fokus på håndtering af tinnitus, hyperacusis, stress og andre problemer relateret til tinnitus.

www.nemholt.dk

Nyheder fra MUSIKEREN

Elektronisk musik ud af subkulturen

20.09.2017

Ny rapport afdækker den danske elektroniske musikscene og synliggør interessen for organisering og professionalisering.

Audi ruller ind på Det Kgl. Teater

19.09.2017

Kunstnere og erhvervslivet skal være bedre til at samarbejde, hvis der skal holdes gang i budgetterne. Sådan lyder opfordringen fra tidligere musiker og brandingekspert Christian Have, efter Det Kgl....

Relaterede nyheder