• A +
  • A -
  • print

DMF’s urafstemning er afgjort

08.08.2017 af DMF DMF

Efter en urafstemning blandt DMF’s medlemmer har DMF fået mulighed for at forvalte medlemmernes rettigheder på tv-området på et mere solidt grundlag end hidtil.

DMF’s hovedbestyrelse sendte i juni et forslag om ændring af DMF’s love til urafstemning blandt alle DMF’s medlemmer. Forslaget blev vedtaget med 98 % af stemmerne og 2% imod. 1.323 DMF medlemmer afgav deres stemme, hvilket svarer til 21 % af medlemmerne.

Sager i Norge har vist, at brugerne af rettigheder i disse år udfordrer kunstnerorganisationernes ret til at repræsentere medlemmerne, men lovændringen giver DMF mulighed for at forvalte medlemmernes rettigheder på tv-området på et solidere grundlag end hidtil.

Chefjurist hos DMF Morten Madsen udtaler:

I betragtning af, at der er tale om et kompliceret emne, og at lovændringen ikke har direkte personlig relevans for mange medlemmer, synes jeg, at det er en høj valgdeltagelse.

Nye muligheder

DMF’s formand, Anders Laursen, glæder sig – udover den relativt høje valgdeltagelse – også over resultatet på afstemningen:

Lovændringen giver fremover Hovedbestyrelsen mulighed for at fastsætte, hvilke rettigheder vi repræsenterer på en bedre og smidigere måde. Og det betyder, at vi deltager i samarbejdet med de øvrige organisationer i Copydan og Create Denmark på samme høje niveau.

DMF’s Hovedbetyrelse ventes på grundlag af lovændringen at vedtage et bilag til lovene på første møde efter sommerferien, hvorefter rettigheder i forbindelse med de allerede eksisterende Copydan-ordninger varetages på eksklusiv basis.

Nyheder fra MUSIKEREN

Jubilæumsår for jazzfestivaler

11.07.2018

2018 er jubilæumsår for både Copenhagen Jazzfestival og Aarhus Jazz Festival, der har henholdsvis 40 års og 30 års jubilæum i år.

Stort legat til Thilo

09.07.2018

Jesper Thilo modtager legat under Copenhagen Jazzfestival.

Relaterede nyheder