• A +
  • A -
  • print

Ansøgning om dagpenge

Læs her hvordan du opnår ret til dagpenge.

Ret til dagpenge fra a-kassen opnås tidligst efter 1 års medlemskab. Herudover skal der kunne dokumenteres mindst et års fuldtidsarbejde svarende 1.924 arbejdstimer. Fra den dato, hvor du optages i a-kassen, har du 3 år til at opnå 1.924 arbejdstimer.

Desuden skal du være tilmeldt Jobcentret. Se mere herom på www.jobnet.dk

Arbejdstimer dokumenteres via Indkomstregistret.

Når du arbejder med løse musikbestillinger, skal din arbejdsgiver også indberette dine løntimer og indtægt til Indkomstregistret.  Men har du spillejobs for private f.eks. private familiefester og lignende, så sker der ikke indberetning til Indkomstregistret. Derfor må du kunne dokumentere arbejdet ved brug af kontrakter og bilag.

Læs mere om DMF's standardkontrakter og print dem selv her.

Bilag til kontrakt (splitbilag), som viser andel af fællesløn, samt viser evt. fællesudgifter. Hent PDF her.

Musikgrupper, bands og/eller ensembler med fællesløn på kontrakten, skal bruge følgende blanketter:

  • Kontrakt. Er der ikke tale om booking kontrakt, så vær opmærksom på, at der altid skal foreligge kvittering for udbetaling af løn/honorar.
  • Bilag til kontrakt (splitbilag), som viser andel af fællesløn, samt viser evt. fællesudgifter.
  • Skema til beregning af indtægt, som viser evt. individuelle fradrag for udgifter. Hent PDF her

Solister med individuel kontrakt skal bruge følgende blanketter:

  • Kontrakt. Er der ikke tale om booking kontrakt, så vær opmærksom på, at der altid skal foreligge kvittering for udbetaling af løn/honorar.
  • Skema til beregning af indtægt, som viser evt. fradrag for udgifter. Hent PDF her

Særligt om blanketten Bilag til kontrakt – splitbilag:

Når f.eks. et spillested indberetter et fælleshonorar på et enkelt medlem af bandet, så godkendes det fortsat i a-kassen, at den person, der har modtaget fælleshonoraret på bandets vegne anvender splitbilag til oplysning af de enkelte bandmedlemmers lønandele. Da denne model kan være uholdbar i længden, tilrådes det, at man på sin kontakt med spillestedet anfører alle honorarmodtageres navn og CPR-numre, så der kan ske en indberetning til Indkomstregistret på hver enkelt.

OBS!

På trods af krav fra SKAT er det ikke alle arbejdsgivere/spillesteder m.fl., som indberetter B-indkomst til Indkomstregistret. Hvis indtægt overhovedet ikke er indberettet (dvs., helt mangler) skal a-kassen rette henvendelse til SKAT om manglen, og SKAT vil herefter kontakte spillestedet og pålægge det at indberette.

Det kan derfor være en god ide i en overgangsperiode fortsat at gemme alle sine kontrakter fra spillesteder mv. Har du brug for det, så kontakter vi gerne spillestederne med henblik på information om indberetning til Indkomstregistret.

Meld dig ind

Meld dig ind i DMF og vælg "A-medlem" for a-kasse-medlemskab. >> Online indmeldelse

Hvem kan du kontakte

Telefonisk: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup
amn@remove-this.dmf.dk

I Aarhus:
Esben Laursen
el@remove-this.dmf.dk
Tlf: 86 18 45 99