• A +
  • A -
  • print

Helbredssikring

CO II Helbredssikring - din vej til hurtig behandling ved sygdom

Dansk Musiker Forbund har tilsluttet sig CO II's aftale med PFA Pension og tilbyder alle medlemmer og deres ægtefæller/samlevere en PFA Helbredssikring til fordelagtige medlemsvilkår.

LÆS OGSÅ: Få svar på 4 spørgsmål om helbredssikringen

Hurtig behandling

Med en PFA Helbredssikring får du mulighed for en hurtig behandling og helbredelse, hvis du skulle få en skade, blive ramt af sygdom eller komme ud for en ulykke. Forsikringen tilbydes til en fordelagtig pris. Du kan frit vælge fysioterapeut eller kiropraktor. Fysioterapeuten skal være autoriseret og have overenskomst med den offentlige sygesikring (ydernummer). PFA skal godkende behandlingen, inden du går i gang.  

I 2017 udgør prisen 137 kroner om måneden.

Tilmelding

Ønsker du at tilmelde dig PFA Helbredssikring, beder vi dig venligst udskrive og udfylde blanketten og maile eller sende den til Dansk Musiker Forbund. Blanketten finder du via linket til højre.

Har du spørgsmål til tilmeldingsblanketten, er du velkommen til kontakte DMF Forsikring på telefon 35 24 02 40

Hvad gør du hvis du får brug for din helbredssikring?

Hvis du har tegnet helbredssikring og bliver syg, kommer til skade eller bare har spørgsmål til din helbredssikring, skal du ringe til PFA på telefon 70 24 50 01. Her har PFA åbent døgnet rundt. Du kan også sende en mail til sundhedscenter@remove-this.pfa.dk