• A +
  • A -
  • print

FAQ: Bindende aftale

Jeg står i den situation at jeg pr. e-mail har kommunikeret med en arrangør der vil hyre mig og mit band til en fest. I sidste mail skriver hun at hun gerne vil booke os til deres fest og om vi sender en bekræftelse. Efterfølgende sender jeg en kontrakt der skal underskrives og sendes tilbage til mig.

Nu har jeg så fået en mail fra hende om at hun har modtaget kontrakten. Samtidig spørger hun om hun skal betale det fulde beløb hvis arrangementet bliver aflyst pga. sygdom eller dødsfald efter de har skrevet under. Mit spørgsmål er om jeg kan betragte den mail, hvori hun siger at de gerne vil booke os, som en indgået aftale? Eller er det kontrakten der er gældende? Nedenfor står der ordret fra mailen (citat): "Jeg vil gerne booke jer til vores (kobberbryllups-)fest." (...) "Vil du sende en bekræftelse? Vi glæder os allerede meget."

SVAR

Aftalen er bindende, når kontrakten er underskrevet af begge parter og de hver i sær er i besiddelse af en kopi. Dog kan en mailkorrespondance være så konkret og detaljeret, så man tydeligt kan se at der er indgået en bindende aftale. Det er ny retspraksis som er kommet med digitaliseringen.

Forbundet anbefaler stadig, at benytte kontrakt. Se også artikel.

http://online.musikeren.dk/musikeren/166/html5/46

Hent DMF's standardkontrakter og læs vejledningen her!

Lasse Fischer

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere