• A +
  • A -
  • print

FAQ: For meget udbetalt løn

Jeg er fastansat på en musikskole og får pludselig at vide at jeg har fået lidt for meget udbetalt i månedsløn sidste halvår af 2014. Nu vil lønkontoret have det for meget udbetalte tilbage. Kan de kræve det?

Svar

Hvis musikskolen har lavet en fejl i lønudbetalingen så du har fået for meget løn i en kortere eller længere periode kan de ikke uden videre tilbagesøge det for meget udbetalte, forudsat du ikke har været i ond tro.

Som eksempel på hvornår denne onde tro foreligger, kan nævnes et uforholdsmæssig stort beløb, set i forhold til dit timetal, lønindplacering mv. Et andet eksempel er hvis din lønseddel fremtræder så klart fejlagtig at du nødvendigvis burde have reageret på den. En anden problemstilling er hvis du har det der kaldes ledig tid pga. elevfrafald inde i undervisningssæsonen. Her vil du fortsat skulle have din faste månedsløn selvom du underviser mindre indtil musikskolelederen enten nedvarsler dig med dit opsigelsesvarsel eller sætter dig til noget andet relevant. Du kan altså ikke sættes til at male musikskolens lokaler, men f.eks. kan du sættes til at lave anden undervisning du er kvalificeret til, PR-materiale eller lign.

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere