• A +
  • A -
  • print

FAQ: Noder i undervisning

Blandt os undervisere er det særdeles udbredt at vi selv nedskriver og laver arrangementer af ting, der er rettigheder på. Jeg aflytter fx et aktuelt musiknummer fra en cd og skriver det ned ved hjælp af musikprogrammet SIBELIUS. Og nu kommer spørgsmålene:

  1. Må jeg aflytte, nedskrive og lave et arrangement på dette stykke?
  2. Hvis ja - Må jeg forære en kopi til en af mine elever?
  3. Må jeg give stykket til flere af mine elever?
  4. Må jeg give noden til en af mine kolleger, som selvfølgelig også ønsker at bruge stykket i sin undervisning.
  5. Må jeg give noden til flere kolleger osv.

Når jeg spørger så konkret er det fordi vi på undervisningsområdet selvfølgelig ikke ønsker at få en retssag på halsen, og det er vel hvad vi kan risikere såfremt vi sender kopi af omtalte node (og alle de andre ditto arrangementer) til CopyDan hvis det er ulovligt.

Svar

Du må lytte et udgivet musikværk af og skrive det ned på noder, også selvom du skriver noderne ind i det digitale nodesystem Sibelius. De videre kopier du udleverer - lægger jeg imidlertid til grund er noder på papir og fotokopier af sådanne. Lovhjemlen hertil er ophavsretslovens § 12 om eksemplarfremstilling til din egen private brug. Efter den pågældende bestemmelse må du også give et eksemplar af noderne til enkelte interesserede elever.

Med hensyn til om du må give noderne til flere elever, kolleger og om kollegerne må bruge noderne i deres undervisning er svaret, at ophavsretslovens § 12 ikke giver hjemmel til sådan brug. Det gør imidlertid den aftale, som jeg går ud fra at jeres musikskole har indgået med Copy-Dan, tekst & node. Når I har aftale med Copy-Dan tekst & node kan I derfor roligt bruge noderne i undervisningen, sådan som du har beskrevet, når blot I rapporterer det til Copy-Dan i overensstemmelse med aftalen. Husk at komponist og evt. tekstforfatters navne fremgår af nodearkene.

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere