• A +
  • A -
  • print

FAQ: Ret til barsel i 52 uger?

Jeg er gravid og har termin den 27. maj. Jeg blev færdig med min uddannelse sidste år, og får aktuelt dagpenge fra a-kassen. Har jeg ret til barselsorlov i 1 år/52 uger?

Svar

Som arbejdsløs med ret til dagpenge, så kan du under orlov få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Orloven er sammensat således:

  • Graviditetsorlov: 4 uger
  • Barselsorlov: 14 uger
  • Fædreorlov: 2 uger
  • Forældreorlov: 32 uger
  • I alt 52 uger

Graviditetsorlov: 4 uger før forventet fødsel kan du gå på graviditetsorlov. Dvs., har du termin den 27. maj, så kan du søge om at gå på orlov fra den 30. april.

Barselsorlov: Fra fødselstidspunktet har du ret til 14 ugers orlov.

Fædreorlov: Faren har ret til 2 ugers orlov inden for de første 14 uger efter fødslen.

Forældreorlov: Efter de første 14 uger efter fødslen har både moren og faren har ret til 32 ugers orlov. Men moren og faren har alene ret til dagpenge i tilsammen 32 uger, indtil barnet er 46 uger gammelt. Vælger moren at være på orlov i 32 uger, og får moren dagpenge fra kommunen i alle de 32 uger, så kan faren ikke få dagpenge, hvis han vil udnytte sin ret til orlov. Vælger moren at være på orlov med dagpenge i 20 uger, så kan faren være på orlov i 12 uger med dagpenge. Forældrene kan holde orlov på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Dvs. forældrene kan frit fordele dagpengeretten mellem sig.

Rent praktisk skal du kontakte din a-kasse og jobcenteret senest 4 uger før forventet fødsel. Du kan læse mere her:

Herefter vil a-kassen anmelde dit barselsfravær til Udbetaling Danmark med oplysninger om bl.a. din dagpengesats. Herefter vil du fra Udbetaling Danmark modtage et underretningsbrev og en ansøgning i din digitale postkasse.

Ansøgningen skal du sørge for at udfylde og sende tilbage til Udbetaling Danmark via den digitale postkasse.

Reglerne om forlængelse og udskydelse af orlov er ikke behandlet i dette svar. Men du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte DMF for yderligere spørgsmål og detaljer.

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere