• A +
  • A -
  • print

FAQ: SU og pensionsfradrag

Jeg har et spørgsmål til dig mht. SU-stipendium og pension. Jeg kan allerede nu se at min indkomst i år vil overstige det beløb, som SU-fribeløbet er sat til. Jeg har derfor sagt min SU fra i november og december måned. En god ven har dog netop fortalt mig, at man kan sætte de penge man tjener over fribeløbet ind på sin pensionsopsparing. Er dette en mulighed?

Svar

Det løser ikke dit reelle problem, fordi indbetalinger på pensionskonto ikke fratrækkes i beregningen af fribeløbet/egenindkomsten.

SU-reglerne er meget snævre, når det drejer sig om, hvilke beløb der ikke skal tælles med i egenindkomsten.

Det er kun disse indkomster, der ikke skal tælles med:

  1. SU (stipendier og lån)
  2. arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag: 8%)
  3. renter af beløb, der er sparet op 31. december 1993 i henhold til lov om uddannelsesopsparingskonti, og som du ikke senere har hævet.

Ifølge reglerne medgår enhver positiv indkomst i personlig indkomst bortset fra ovenstående undtagelser.

Alle andre fradrag reducerer ikke egenindkomsten, heller ikke selvom SKAT har godkendt fradragene på din selvangivelse. Det betyder at SU-styrelsen ikke modregner fradrag i personlig indkomst (fx kapitalpensionsindbetalinger) eller negativ kapitalindkomst (fx renteudgifter) eller ligningsmæssige fradrag i øvrigt.

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere