• A +
  • A -
  • print

FAQ: Udgivelse af demo

Jeg har nogle studieindspilninger liggende som jeg har lavet sammen med nogle fine musikere. Egentlig til demobrug. Men de er blevet rigtig gode. De er aldrig blevet brugt til noget og mange folk spørger hvorfor jeg ikke bare selv udgiver dem. Kan/må jeg det?

Svar
Med risiko for at gøre dig ked af det, må jeg desværre sige, nej det må du ikke bare gøre sådan uden videre. For det første skal du have en (skriftlig) aftale med de medvirkende musikere om at du gerne må udgive indspilningerne og på hvilke (økonomiske) vilkår. For det andet skal du have en aftale med NcB for at få lov til at udgive de værker der er indspillet - også selvom du måske selv har skrevet det hele. Har du det på plads, så er svaret ja ... men så skal du finde ud af om du "kan" gøre det. Er du f.eks. "på dagpenge" gælder der nemlig nogle særlige regler som du skal snakke med A-kassen om. Passer du ikke på kan du nemlig på sigt risikere at miste din ret til dagpenge. Har du også "styr" på det, ja så er der kun de rent forretningsmæssige og økonomiske betragtninger tilbage: Har jeg råd til det?, kan det løbe rundt?, skal jeg momsregistreres? osv. alt sammen noget som du bedst kan få svar på i forbindelse med din personlige situation og dit projekt ved at kontakte mig her i DMF.

Mikael Højris, musikkonsulent

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere