• A +
  • A -
  • print

Lydniveauer

Kraftige lydniveauer truer musikere

Kraftige lydniveauer er det største arbejdsmiljøproblem for musikere der spiller klassisk musik.

Generelt tager orkestermusikere i gennemsnit ikke mere skade på hørelsen end den øvrige befolkning.

Men der er nogle i orkestret der er særligt udsatte og som får skader på hørelsen.

Det er konklusionen af en svensk, videnskabelig undersøgelse fra 2001. Den omhandler 140 svenske symfonikere, ansat i Gøteborgs symfoni - og operaorkester.

Kvinden bag undersøgelsen, Kim R. Kähäri, forskningsaudionom ved Arbetslivsinstitutet i Gøteborg har erhvervet en doktorgrad i musikeres hørelse:

"Undersøgelsen viser at musikeres hørelse som helhed ligger godt i forhold til den øvrige befolkning. Gennemsnittet ser altså godt ud. Men der er musikere i hver instrumentgruppe som afviger ved at have en markant dårligere hørelsen en befolkningen i almindelighed."

Umiddelbart kunne man fristes til at konkludere at det er ufarligt for hørelsen når den gennemsnitlige høretærskel blandt orkestermusikerne er normal. Men når man bruger ordet gennemsnit i undersøgelsen, skal man være opmærksom på at det omhandler både de musikere der hører ekstraordinært godt og de der hører under middel.

Man kan altså ikke konkludere at fordi gennemsnittet er godt, så er alt i orden! Bestemte grupper i orkestret har en hørelse der er dårligere end normalt. Og denne hørenedsættelse kan relateres til for kraftige lydniveauer.

Man skelner mellem forskellige høreproblemer:

  • Høretab (forskellige tab af høreevne, dvs. at man hører ringere end gennemsnittet af den øvrige befolkning på ens egen alder.)
  • Tinnitus (vedvarende susen eller kimen for ørerne.)
  • Hyperacusis (lydoverfølsomhed - lyde gør ondt)
  • Displacusis (dobbelthørelse - eller at man opfatter en anden tone end den man faktisk hører)
  • Distortion (oplevelse af at visse lyde forvrænges)

Følgevirkningerne af et eller flere af disse problemer kan naturligvis være stress og bekymring for om hørelsen holder ens tid ud.

Klassisk musik er blevet kraftigere

Lydniveauet - både ved prøver og koncerter - udgør et stigende problem for musikere. Orkestrene er større i dag end for ti - femten år siden. Derfor sidder musikerne tættere end tidligere. Det er én af grundene til at den enkelte musiker oplever lydniveauerne som kraftigere.

Moderne, "klassisk" musik er mere dynamisk og producerer højere lydniveauer end ældre musik på grund af musikkens karakter, som indbefatter et mere udstrakt brug af slagtøj og messingblæsere.

Der er tillige en generel holdning blandt dirigenter som går på at få orkestret til at spille kraftigt. Den enkelte musikers klangideal og stil er også en vigtig faktor. Det kan betyde høje lydtryk.

Moderne instrumenter bliver designet til at kunne spille kraftigere end tidligere. Træ, strenge, instrumentstørrelse og mundstykker i moderne instrumenter giver simpelthen større volumen end tidligere.

Disse faktorer peger på en stigende risiko for høreskader hos klassiske musikere i dag.

Ikke kun høreproblemer

Høreproblemer afstedkommer stress og muskelspændinger og har negativ indflydelse på hjertefrekvens og puls. En af hypoteserne er at de personer der har nakkesmerter, spændinger og stress også er de der har hyperacusis, tinnitus og hørenedsættelse.

Det er uhyre vigtigt at se høreproblemerne i en sammenhæng. Selvfølgelig har overbelastning af hørelsen at gøre med en række helt konkrete forhold: Akustik, antal decibel, hvor længe man arbejder i lydmiljøet osv. Men man kommer ikke udenom at vi som mennesker er forskellige. Man kan ikke nøjes med at se på personens hørelse. Man må også spørge:

  • Hvordan er vedkommendes klangideal?
  • Hvordan er forholdet til kolleger og dirigent?
  • Hvordan har personen det som menneske?
  • Er der arvelige faktorer?
  • Har vedkommende glas- eller jernøre? (ørers tolerance er forskellige. Nogen får lettere en høreskade end andre)

Heldigvis er der efterhånden forståelse for at se arbejdsmiljøet i orkestrene i en tværvidenskabelig sammenhæng.

Nogle musikere i orkestret er nervøse for deres hørelse. De andre musikere kan føle at "de nervøse" hindrer deres frie udfoldelse, og det vil derfor være kompliceret at imødekomme alles behov.

Mens undersøgelsen i Gøteborg stod på var der næsten krig mellem altviolinisterne og trompet/trombone-gruppen. Mundingerne på trombonerne er kun omkring en halv meter bag violinisternes nakker. Derfor klager de over ikke at kunne høre hvad de selv spiller. En faglig aktiv musiker der stod for indkøb af mere lydsvage trombonemundstykker, blev ligefrem mobbet for sit arbejde, fortæller Kim Kähäri.

KONKLUSIONEN

på den svenske undersøgelse var at orkestermusikerne havde en overraskende velbevaret hørelse, trods at de udsættes for meget kraftige lydniveauer. Der er dog nogle der pådrager sig store hørenedsættelser i diskantområdet. Og mange af musikerne i undersøgelsen oplever problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Denne type hørebesvær opleves ofte af musikerne som et større handicap. Der er ingen alarmerende audiometriske risici for høretab, men det kan også betyde at den normale metode at måle hørelse på ikke er nøjagtig nok til at finde tidlige høreskader.

Der er mange måder man kan forbedre lydmiljøet for musikere på:

  • Der bør udvikles hensigtsmæssige lydskærme.
  • Man bør eksperimentere med orkesteropstillingen.
  • Niveauforskellene på orkesterpodierne kan gøres større så man i højere grad "spiller hen over hovedet" på hinanden.
  • In-ear monitorering bør testes og udvikles.
  • Man bør påvirke musikeres indstilling til klangideal og lydniveauer.
  • Dirigenten er en nøgleperson mht. lydniveauerne.
  • Det er vigtigt at få fastlagt præcis hvem der har det overordnede , juridiske ansvar for beskyttelsen af musikere.

Rytmisk, elektrisk musik

Rock- og jazzmusikere hører ikke dårligere end andre. Men 74% har tinnitus, hyperacusis, distortion eller diplacusis!

Det viser en større, svensk, videnskabelig undersøgelse, (Kim Kähäri 2001). Sammenlignet har kun 15% af den øvrige befolkning sådanne høreskader.

Undersøgelsen er et videnskabeligt samarbejde mellem Audiologisk- og Erhvervs- og Miljømedicinsk Afdeling ved Gøteborgs Universitet og Arbetslivsinstitutet.


Studie af 140 symfonimusikeres arbejdsmiljø, 1995 - 97 i Gøteborg


I gennemsnit viste resultaterne ikke tegn på alvorlig hørenedsættelse der kunne relateres til lydniveauer i musik.

Resultaterne fortæller om den nuværende hørestatus blandt musikerne og giver ikke bud på spørgsmålet om fremtidig hørestatus.

Kvindelige musikere havde tydeligt bedre hørelse i diskantområdet end deres mandlige kolleger.

Gennemsnitshørelsen blandt mandlige musikere viste et høretab i området 6000 Hz, altså en typisk støjskade.

Der er en lille, men tydelig forskel i hvad den gennemsnitlige høretærskel (høretærsklen er den svageste styrke en lys kan have for at blive hørt) angår mellem de forskellige instrumentgrupper:

Slagtøj og træblæsere har en lidt dårligere høretærskel end de øvrige musikere. De der spiller store strengeinstrumenter har den bedste hørelse.

Den gennemsnitlige høretærskel for både kvinder og mænd lå fast og indenfor 20 dB HL (svagest hørbare lyd) op til aldersgruppen 40 - 49 år.

  • 20% af alle musikerne havde tinnitus.
  • 30% var lydoverfølsomme, dvs. havde hyperacusis.
  • 40% fortalte, at det susede i ørerne efter prøve eller koncert.
  • 63% var bekymrede for deres hørelse og frygtede for deres fremtidige arbejdssituation.


Undersøgelse blandt rock-og jazzmusikere

  • 139 musikere, heraf 43 kvinder og 96 mænd deltog i undersøgelsen.
  • Gennemsnitsalderen for kvinderne var 37 år (ml. 26 - 47 år).
  • Gennemsnitsalderen for mændene var 39 år (ml. 26 - 51 år).
  • Gennemsnitligt antal år i erhvervet: 19 år.
  • Hele gruppen fik lægeundersøgelse og audiometriske specialundersøgelser.
  • Alle blev stillet en række psykosociale spørgsmål for at afdække en eventuel sammenhæng mellem sindstilstand og høreskader, f.eks.: "Hvilke følelser har du sædvanligvis når du går på arbejde?" "Synes du dit arbejde er psykisk belastende?" "Plejer du at føle dig træt og udmattet efter arbejdet?" "Har du svært ved at geare ned efter arbejdet?"
  • Alle fik ligeledes foretaget prøver der viser graden af muskelspændinger.

Formålet var selvfølgelig at undersøge graden af høreproblemer hos rock- og jazzmusikerne. Men derudover ønskede man at få rede på om der var en forbindelse mellem høreskader og andre livsfaktorer, stress, psykologiske faktorer, muskelspændinger og smerter.

Som sagt har musikerne i gennemsnit ikke dårligere hørelse end resten af befolkningen. Men der er stor forskel fra musiker til musiker. Især hos de mandlige musikere hvor nogle har et kraftigt høretab.

Der er stor opmærksomhed om hyperacusis. Tidligere var der mere fokus på tinnitus, men som musiker kan hyperacusis være et meget større problem end tinnitus. Det er klart at det er et problem at være overfølsom for lyde når man arbejder i et højt lydtryk.


Af Henrik Strube

Videoer
Aktuelt om musikersundhed

Har du tinnitus, og er du interesseret i at deltage i forskning?

06.02.2017

I sit speciale skal Josefine Juul Jensen, stud.cand.audiologopædi, undersøge, om tinnitus belaster hjernen når man lytte

Stress hos orkestermusikere sat under lup

19.05.2014

Forskning viser, at orkestermusikere er mere udsatte for stress end andre. Men at stressniveauet stiger i forbindelse med koncerter er ikke overraskende, siger speciallæge Jesper Rasmussen fra...