Fagbladet Musikeren

“Der sker ikke noget – medmindre jeg selv finder på noget”

Nedlukningen har presset Lene Nørrelykke hårdt økonomisk og tvunget hende til at tænke ud af boksen. Hun har blandt
andet brugt sit Facebook- netværk til at komme med idéer til, hvordan hun kan generere indtægt.
JEG håber, at folk hungrer efter kultur. Det er jo et paradoks, at det er kulturen, der på mange måder har opmuntret og løftet stem- ningen for alle mulige i hele denne her periode, men samtidig har det været svært at overleve,” siger Lene Nørrelykke. Fot

”Lige som rigtig mange andre musikere er jeg virkelig, virkelig afhængig af alt freelance, og der er ikke noget, medmindrejeg skaber det selv,” konstaterer Lene Nørrelykke.

Hun lever af at afholde gospelkor-work- shops for kirker og firmaer. Derudover har hun private sangelever og er leder af to gos- pelkor i henholdsvis Bethlehemskirken og Fredenskirken i Århus. Hun afholder også gospelgudstjenester i førstnævnte kirke.

Ud over hendes to kor, som hun har un- dervist online under nedlukningen, har alle hendes aktiviteter været aflyst, og hun er nu tvunget til at tænke ud af boksen for at få penge i kassen.

”Jeg er jo bare musiker og vil gerne synge. Jeg har ikke skrevet under på, at jeg også skulle være en sælgertype. Det har jeg brugt rigtig meget energi på at finde vej ind   i – og beholde mig selv i – for jeg har aldrig været sådan én med spidse albuer,” fastslår Lene Nørrelykke.

BAD OM HJÆLP PÅ FACEBOOK

I erkendelse af, at hun må og skal have genereret noget indtægt og ikke selv er så god til at tænke ud af boksen, har hun bedt sit net- værk om hjælp.

”Jeg nåede ud i at live-streame på Facebook og sige: ”Hej Facebook – hvad kunne I forestille jer, at jeg kunne lave? Jeg kan ikke finde på noget selv, og det kan være, at der er folk, der har gode idéer,” beretter Lene Nørrelykke og fortæller, at der kom mange gode bud, og at hun prøver at få gang i nogle af dem.

Blandt andet barsler hun med en on- line gospelkorleder-workshop for folk med en korleder i maven. Sammen med sin mand Stephen Nørrelykke, der er pianist og musiklærer, har hun desuden en betalt online-koncert på tapetet. Efter at have giv- et tre gratis online-koncerter, blev de enige om, at det nu var tid til at tage penge for de- res produkt.

”Vi er blevet enige om, at vi er nødt til at signalere, at det er vores fag, og at det er dét, vi lever af. Og så må vi se, hvor mange der gider at købe en billet. Det går ikke sindssygt stærkt, og det er noget med at poste hele tiden og være på hele tiden. Det er helt tydeligt lige nu, at når man er musiker, skal man også være en pissegod PR- person,” fastslår Lene Nørrelykke.

 

SVÆRT MED ONLINE-UNDERVISNING

Lene Nørrelykke synes ikke, at det har været nogen nem opgave at skulle undervise online. Hun fortæller, at hun har haft tre sang- elever på otte uger, og at det har været svært for hendes elever at modtage undervisning per langdistance, både fordi det har været en overvindelse for eleverne at finde ud af, hvordan de helt lavpraktisk står med skærmen – og fordi det er svært for folk, der bor i lejlighed, at modtage sangundervisning i eget hjem, fordi de skal tage hensyn til naboerne. Heller ikke i forhold til hendes to gospelkor har hun oplevet online-undervisning som nogen optimal disciplin.

”Vi har jo ikke sunget sammen. Det har ikke føltes som en korøver. Det primære har været, at det har været rart at tjekke ind hos hinanden en gang om ugen. Folk har ikke haft så meget at fortælle, for der er ikke nogen, der er ude at opleve noget nyt. Det eneste, man kan dele, er, hvordan folk hver især griber dette her an og har det,” fortæller Lene Nørrelykke og uddyber, at hun dog har kunnet bruge online-koraftenerne til at ind- studere sange.

Hun synes, at det har været svært at skulle være inspirator for koret, når hun selv har stået i en svær situation med stor økonomisk usikkerhed:

”Jeg har virkelig prøvet at være kormor. Men jeg synes, at det har været sindssygt hårdt at holde en pep-stemning, når man i virkeligheden selv sidder og tænker, at dette her er det absolut eneste, jeg har at lave, og at det ikke giver ret meget mening andet end socialt,” fortæller hun:
”Lige så snart jeg slukker, sidder jeg og spekulerer i, hvordan jeg skal finde ud af at få mig noget mere arbejde under de forhold, der er, og om verden nogensinde bliver den samme igen. Det tror jeg ikke, at den gør.”

 

JOBBENE ER DER NÆSTE ÅR

Lene Nørrelykke har dog også oplevet lys- punkter her i coronatiden. Hun har nydt at have mere tid sammen med familien, og hun har også oplevet velvilje fra arrangørerne af alle de workshops, som hun skulle have af- holdt både herhjemme og i Frankrig, Italien og Tyskland.

”Det er enormt positivt, at de fleste af de workshops, jeg har mistet – både i Danmark 

og i udlandet – er blevet lagt på en ny dato om et år. Det er jo rigtig fint, at jeg ved, at de jobs er der, men det er jo om et år. Det kan jeg ikke bruge til noget lige nu. Desuden er der måske nogle jobs næste år, jeg ikke kan tage, fordi mit forår næste år er blevet presset. Det er langtidsplanlægning, når man laver sådan noget, som jeg laver,” fastslår Lene Nørrelykke.

Hun håber, at en positiv effekt af krisen bliver, at befolkningen får øjnene op for værdien af det hun, og andre musikere skaber. Hun tror, at der bliver noget at lave i frem- tiden, men hun vurderer, at musikerne bliver nødt til at tænke bredere, end de hidtil har gjort.

”Jeg håber, at folk hungrer efter kultur. Det er jo et paradoks, at det er kulturen, der på mange måder har opmuntret og løftet stemningen for alle mulige i hele denne her periode, men samtidig har det været svært at overleve. Man kunne håbe, at folk tænker, at musikken ikke bare er en hobby, musikerne har.”