Hit med sundhedssangen: Reportage fra Nordisk Sangsymposium 2023

Konferencelokalet er stort og anonymt. Der er nålefilt på gulvet, og hundredvis af mørke stole står side om side på snorlige rækker som noder i et nodesystem. Bag de høje ryglæn titter hoveder frem og et ”Hallå där” på syngende svensk lyder fra den ene række. Længere henne høres et ”Guuud, hej - længe siden,” mens et ”hei der” og ”Hei siellä” på hhv. norsk og finsk klinger fra andre.  

Den første sangkonference for Danmark og vores nabolande mod nord, Nordisk Sangsymposium 2023, løb af stablen i Oslo den 20.-22. september. Som titlen antyder var der sang, og kun sang, på programmet. Med deltagere fra alle de nordiske lande blev temperaturen på sangens status i de danske, svenske, norske, finske og islandske samfund taget, og emner som sang i skolen/børnehaven, sang i ældreplejen, fællessang og ikke mindst sang og helse var nogle af de temaer, der blev endevendt.  

Meget mere end underholdning 

Lasse Skovgaard, projektleder i Sangens Hus i Herning og specialkonsulent i Scleroseforeningen, var en af konferencens talere under temaet sundhedssang. Han er slet ikke i tvivl om relevansen af at afholde et samlet sangsymposium.  

”Jeg synes, symposiet med al tydelighed klargjorde, at sang har en stor vigtighed, også ud over det, man kan kalde det kunstneriske miljø. Vi fik set fra de mange og gode projekter og evalueringer, vores nabolande har foretaget, i hvor høj grad sang kan noget i forhold til fællesskaber, trivsel og særligt også sundhed,” siger Lasse Skovgaard, der selv har forsket i emnet og har en ph.d. i sundhedsvidenskab. 

Udover at præsentere en lang række praktiske projekter, så gav konferencen også Lasse Skovgaard et mere samlet billede af, hvor langt man i Norden er nået inden for den del af forskningen, der viser sangs positive effekter. For eksempel blev en norsk undersøgelse, der har gransket selve samfundsnytten af musik og sang, præsenteret, og et EU-projekt med deltagere fra flere nordiske lande, der viser, hvad musikken kan gøre af godt for ældre personer med demens og depression, var et andet eksempel. Ifølge Lasse Skovgaard peger resultaterne grundlæggende i samme retning.  

”Når det overhovedet er interessant at beskæftige sig med sang og sundhed i samme sammenhæng, så er det jo fordi, vi indenfor forskningen har fundet ud af, at når vi synger, så sker der alt muligt godt med os samtidig, både fysisk og mentalt. Sang er en af de aktiviteter, man kan foretage sig, som har allerflest positive sideeffekter.  Vi bruger den fysiske krop – blandt andet vores muskler og vores vejrtrækning - og det hjernemæssige motioneres også, for vores kognitive evner er også aktive og på arbejde, når vi synger. Så er der naturligvis det følelsesmæssige og det sociale, som også stimuleres. Hele vores organisme er så at sige i gang, og den form for multifacetteret aktivitet er ret unik,” siger Lasse Skovgaard og peger på, at sang som sundhedsfremmende aktivitet har en meget høj motivationsfaktor, fordi man her træner og stimulerer alle mulige funktioner uden at tænke over det. 

Som at skodde en smøg 

Forfoden er i gulvet, mens benet roterer energisk i hofteleddet. Armene spræller ud til siden.  

”Sådan, bare lad som om I slukker en smøg og maser skoddet med foden.”  

Korleder Ann Dybdal Eriksens instruks til konferencedeltagerne, der i dagens anledning udgør en substitut for hendes sædvanlige KOL-, Parkinson-, Sclerosekor, er deskriptiv og formidler præcis, hvilken bevægelse, der skal til. Efter samme metode, hvor en velkendt bevægelse bruges til at fremkalde den ønskede handling, sætter Ann Dybdal Eriksen lyd på korets øvelser.   

Ann Dybdal Eriksen er en af Danmarks få sundhedskorledere. Det er naturligvis ikke en beskyttet titel, men hvis man spørger hende selv, er der en ret klar skillelinje mellem det, en sundhedskorleder laver, og det, som almindelige fællessangs- og korledere udfører. 

”I mine sundhedskor bruger jeg musikken som et redskab til at skabe samvær, samhørighed og fysisk og mental træning. Der er en indforståethed og en accept af, at man kommer med de udfordringer, man nu engang har. I modsætning til i et almindeligt kor, så er det er ikke det færdige, kunstneriske resultat, der er målet,” forklarer Ann Dybdal Eriksen, der også laver kor for personer med psykiske udfordringer, kaldet korsang for sindet. 

Hendes sundhedskor er et sted, hvor mennesker med kronisk sygdom mødes i et fællesskab. Her er der ikke er fokus på sygdommen, men plads til den. Ofte er de pårørende også med.  

”Sundhedskoret giver et netværk, ikke mindst for de pårørende, hvor man kan dele erfaringer med et liv tæt på en kronisk sygdom. At synge sammen giver et pusterum fra sygdomsfokusset og et stærkt fællesskab,” siger Ann Dybdal Eriksen.  

Grib BH-kanten 

”Tag fat om ribbenene lige der, hvor BH-kanten sidder. Så kan vi mærke vores diafragma, den store mellemgulvsmuskel. Når vi laver denne øvelse, træner vi den og dermed vores vejrtrækning – det er godt for især KOL-patienter og Parkinson-patienter”.  

Ann Dybdal Eriksen forklarer sit øvekor, altså konferencedeltagerne, hvordan kendte øvelser kan udbygges og bruges målrettet som træning inden for specifikke diagnoser. 

”Sundhedskor med diagnoserettede, fysiske træningselementer er så godt for så mange ting, Jeg oplever virkelig, at mine sangere får mere energi, en forbedret vejrtrækning og øget kondition. Samtidig bliver kropsbevidstheden og kropsholdningen bedre – og stemmen får også et boost i både volumen og toneomfang,” siger Ann Dybdal Eriksen. 

Sang er ressourcebesparende 

Desværre kunne Ann Dybdal Eriksen ikke selv have nogle af sine kor med til Oslo. Men et andet kor, nemlig koret KOR KJEKT for personer med demens samt deres pårørende og plejere, gæstede symposiet og gav en lille koncert. Selvom man i KOR KJEKT nok arbejder mindre med det træningsmæssige og mere med det rent trivselsmæssige aspekt, så demonstrerede det alligevel med al tydelighed noget af det, som Ann Dybdal Eriksen også oplever, når hun arbejder med sine kor.  

”Medlemmerne i koret bare strålede. De viste så stor koncentration og nærvær. Det var så tydeligt, at det gav dem noget utrolig godt, og at de var stolte af at stå der. Det var bare kæmpestort for dem. Også for de pårørende, som fik denne oplevelse, som ikke handlede om sygdom, sammen med deres familiemedlem,” forklarer Ann Dybdal Eriksen. 

Hun er slet ikke i tvivl om, at mere sundhedskor vil gavne både folkesundheden og det offentliges økonomi. 

”Man vil kunne spare så mange ressourcer. I stedet for at mennesker med f.eks. lungeproblemer gang på gang tilmelder sig et rehabiliteringshold, kan de gå i et lungekor, hvor de får trænet deres kondition og vejrtrækning og får et fællesskab og et tilhørsforhold, ja, en forbedret livskvalitet. Det er en gevinst for alle,” siger Ann Dybdal Eriksen. 

Sundhedssang er fremtiden 

Med en blanding af oplæg og besøg, koncerter og konkrete eksempler sendte Nordisk Sangsymposium også sanger Julie Borgwardt-Stampe hjem med rygsækken fyldt at nye indsigter og perspektiver. Diskussioner om vilkårene for sang som kulturarv i de respektive lande, oplæg om fremtidens repertoire, sangens samfundsfunktion og meget mere har give hende en idé om, at det godt kan betale sig at se sang et bredere perspektiv.  

”Hvis man er åben overfor alternative måder at arbejde som sanger på, så ser det ud som om, der i fremtiden åbner sig mange flere muligheder for at arbejde inden for sang. Især det, hvor sangen er målrettet sundhed og helse, og hvor det at synge bruges mere som et redskab til at få nogle mennesker til at få det bedre end som et kunstnerisk virkemiddel. Ledelse af nye typer af kor, sangundervisning af mentalt udfordrede børn og voksne, sang med syge og ældre, facilitator for fælles- og alsang – i virkeligheden er det jo nærmest kun fantasien, der sætter grænser,” siger Julie Borgwardt-Stampe.  

Selvom konferencen kom godt omkring mange slags måder at synge på og involverede mange forskellige sangfagligheder, så savnede Julie Borgwardt-Stampe, der selv lever af at synge, at symposiet havde berørt yderligere et emne.  

”De professionelle og elitesangernes vilkår og fremtid var slet ikke på programmet. Det betyder ikke, at indholdet var irrelevant for os, slet ikke. For morgendagens professionelle sangere skal jo også gerne starte i et eller andet børnekor, synge morgensang tidligt og den slags, så de får lyst til at forsætte med sangen. Men ved næste symposium kunne det være spændende også at snakke om fremtiden i talentmiljøerne og mere om den musikalske fødekæde,” mener Julie Borgwardt-Stampe.