• A +
  • A -
  • print

Invitation til inspirationsdag 27/10-19

Invitation til

Inspirationsdag for selskabsmusikere

De sjællandske DMF-afdelinger inviterer til inspirationsdag

Søndag den 27. oktober 2019 kl. 13:00-17:00

på Overdrevskroen, Roskildevej 513, 4100 Ringsted

Vi starter med kroens søndagsbuffet, og derefter har vi inviteret to dygtige musikere fra Jylland og en fra Sjælland til at give os ny inspiration:

Flemming Både (http://flemmingbaade.dk) fra Aarhus har spillet til fester i 46 år, de sidste 24 år på fuld tid og kalenderen er stadig fuld. Hovedinstrument er Genos keyboard samt harmonika under middagen. Han vil give eksempler på middagsmusik spillet uden midi/style, sang under middagen, wienermusik, musetteharmonika m.v. Der kommer også eksempler på dansemusik, hvor fokus er at ramme en stemning blandt publikum og vælge sine våben ud fra kampen. Flemmings diner-repertoire svinger fra Strauss til Shadows og til dansen fra "Totur til Vejle” til Volbeat. PA er Allan Heath mixer og RCF Evox højtalere.

Christian Daugaard (http://musikerogdj.dk) er fra Give, og spiller ligeledes til fester. Han ER Musiker&DJ og spiller guitar og synger under middagen, og er DJ til dansen. Christian lever af det, har stor succes med sit koncept, har en fyldt kalender og tager en pris for det, der gør de fleste misundelige.
Christan spiller akustisk guitar og har et større DJ-setup med lys og effekter. Han spiller primært på søjlesystemet fra BOSE model 2 og blander det med små tophøjtalere fra italienske Outline.

Tommy Jo (http://tommyjo.dk) bor 10 minutter fra Overdrevskroen, og spiller keyboard og harmonika ligeledes til fester. Tommy spiller keyboard samtidig med bas og trommer med fødderne iført hvide sokker, og benytter ingen form for automatik, filer eller rytmeboks. Repertoiret og stilen minder om Flemmings. Anlægget er Korg Kronos LS keyboard og K-Array PA.

Der er mulighed for at nærstudere grejet og musikerne til inspiration og selvfølgelig hyggeligt kollegialt samvær.

Buffetten koster 160 kr, øl og vand koster 10 kr - så kan det ikke blive billigere.

Buffetten er klar fra kl. 12:00, så man er velkommen til at komme tidligere.

Hvis man ikke ønsker buffetten, kan man vente med at komme til kl. 14:00.

Alle er velkomne, også ikke-medlemmer, så tag en ven med.

Der er ingen tilmelding, bare mød op.

-- 
Med venlig hilsen
De Sjællandske DMF afdelinger