• A +
  • A -
  • print

Efterløn: Koncert og udgivelser

Udgiv og spil musik på efterløn

Før 1. oktober 2018 var det praktisk taget umuligt at udgive musik, hvis man var på efterløn. Men nu er muligheden kommet med de nye regler for efterløn, der giver efterlønsmodtagere mulighed for at bevare deres udgivelser og udgive musik.

Det kan lade sig gøre, hvis man får godkendt musikudgivelsen som fritidsbeskæftigelse eller som en formueforvaltning.

Fritidsbeskæftigelse er en mulighed, hvis man hverken har et CVR-nummer eller har pligt til at få det, fx fordi man skal momsregistres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr.

Man må heller ikke benytte de skattemæssige regler for selvstændige, dvs. man må ikke registrere over- eller underskud af virksomhed på årsopgørelsen. I stedet skal man opgive evt. overskud ved aktiviteten i rubrik 20 på årsopgørelsen.

Som efterlønsmodtager bliver man til gengæld trukket i efterlønnen for evt. arbejdstid, herunder den tid man bruger fremadrettet på salg.  

Formueforvaltning kan være en mulighed, hvis man arbejder mindre end fem timer om måneden. Det vil fx være oplagt, at "gamle" udgivelser registreres som en formueforvaltning, da man tidsmæssigt burde kunne holde sig under fem timers-grænsen. Ved formueforvaltning kan man godt have et CVR nummer.

Læs mere om betingelser for fritidsbeskæftigelse og formueforvaltning her.

Må man spille koncerter på efterløn?

Indtægter som musiker, hvor man får B-indkomst, hvoraf der betales AM-bidrag, anses som udgangspunkt for arbejde som lønmodtager – og der bliver trukket fra efterlønnen ved hjælp af en omregningssats som pt. er 235,60 kr.

Så det er ikke længere et problem fra 1. oktober 2018 at spille koncerter med egen musik.

Kontakt

Har du spørgsmål til din efterløn - kontakt Dansk Musiker Forbunds Ann-Mari Nostrup på amn@remove-this.dmf.dk eller Esben Laursen på el@remove-this.dmf.dk

LÆS OM musiker Ayi Solomon, der udgiver musik, selvom han er på efterløn