• A +
  • A -
  • print

FAQ: Musikskolelærere og skattefradrag

Jeg er musikskolelærer og underviser på tre forskellige kommunale musikskoler som tilmed ligger i tre forskellige kommuner. Jeg har fået held til at placere undervisningen på to af skolerne om tirsdagen, og undervisningen på den tredje skole ligger så om onsdagen. Jeg bor i København og kører i bil til og fra arbejde, men jeg er i tvivl om hvordan jeg beregner befordringsfradrag i forhold til mit arbejde når jeg arbejder to steder samme dag.
Jeg har købt nodemateriale og andet til brug for undervisningen af de små poder, er det udgifter som jeg kan trække fra?

Svar

Fradrag for befordring i forhold til lønmodtagerarbejde, som undervisning jo er, beregnes efter faste kilometersatser. Dvs. at du får fradrag i forhold til hvor langt der er fra din bopæl til din arbejdsplads - og retur. Når du arbejder to steder samme dag regner du afstanden mellem de to arbejdspladser med i det samlede antal km. Dvs. at hvis du fx har 30 km til første arbejdsplads, 20 km til anden arbejdsplads og 25 km imellem de to arbejdspladser, bliver din samlede kørsel denne arbejdsdag 75 km. Her er satserne for 2018.
•    0-24 km 0 kr.
•    25-120 km 1,94 kr.
•    over 120 km 0,97 kr. (højere i visse kommuner)

Aktuelle satser ses her!

Det ovenstående eksempel giver 75-24 = 51 km, som ganges med 1,94 kr. = 98,94 kr. i fradrag pr. dag. Herefter ganges med antallet af arbejdsdage af samme karakter. Den dag, hvor du kun har et arbejdssted regnes efter afstanden på en returrejse. Fradraget skrives under den rubrik som hedder "Befordring". På årsopgørelsen er der et ikon, der kan bruges til at beregne befordringsfradrag.

Med hensyn til undervisningsmateriale er disse udgifter fradragsberettigede under "Øvrige lønmodtagerudgifter" sammen med fx instrumenter som du selv skal bruge i undervisningen. Det er fordi det er udgifter som du afholder i direkte sammenhæng med din indkomsterhvervelse.

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!

Få hjælp til skatten

Der er masser at hjælp at hente hos DMF, når du skal lave årsopgørelse... Læs mere