Overenskomst

5 overenskomster med forbedringer

Danmarks Radio, Dansk Teater og Den Jyske Opera

Dansk Musiker Forbund har færdigforhandlet forbedringer af overenskomsterne for Danmarks Radios Symfoniorkester, Big Band, VokalEnsemble og KoncertKor, Dansk Teater og Den Jyske Opera.

Som fagforening er Dansk Musiker Forbunds vigtigste opgave at skabe ordentlige og trygge arbejdsvilkår for medlemmerne. Det har vi netop gjort - 5 gange!

De 5 overenskomster har markante forbedringer og sikrer bedre vilkår for de ansatte.
Særligt er det positivt at vi er nået i mål med at løfte den økonomiske ramme i alle overenskomsterne, der blandt andet betyder bedre løn.

Som forbund er vi stolte over, at de ansatte ved Den Jyske Opera har fået flere midler til uddannelse og at timelønnede musikere ved Dansk Teater nu får til en assistent – i hele engagements-perioden.

Læs om de 5 overenskomster her:

Overenskomsten for DR Symfoniorkester er fornyet og gælder for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2025. Den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen udgør 8,54 %, og der er indgået et projekt om værdig afgang.

Overenskomsten for DR Big Band er fornyet og gælder for perioden 1. juni 2020 til 31. maj 2025. Den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen for perioden 1. juni 2020 til 31. maj 2023 udgør 4,65 %, og den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2025 udgør 8,54 %.

Overenskomsten for DR VokalEnsemblet og KoncertKoret er fornyet og gælder for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2025, og den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen udgør 8,54 %.

Overenskomsten med Dansk Teater er fornyet og gælder for perioden 1. april 2022 til 31. marts 2024. Den økonomiske ramme følger lønudviklingen på statens område, og der skal særligt gøres opmærksom på den enkelte timelønnede musikers ret til assistent i engagementsperioden.

Overenskomsten for Den Jyske Opera er fornyet og gælder for perioden 1. april 2022 til 31. marts 2024. Den økonomiske ramme følger lønudviklingen på statens område, og der skal særligt gøres opmærksom på, at der afsættes midler til videreuddannelse for korister fra det år, hvor de fylder 50 år, og som har været ansat ved DJO i mere end 10 år.

Du kan finde Dansk Musikers Forbunds overenskomster her.

Når ovenstående overenskomster er færdigredigerede, vil de også hurtigst muligt være at finde herinde.