Rådgivning

Er du musiker og søger du professionel rådgivning, der forstår de unikke udfordringer og glæder ved musikerlivet?

Så er du kommet til det rette sted. Dansk Musiker Forbunds professionelle rådgivere og jurister er dedikerede i støtte dig i alle aspekter af din karriere som musiker. 

Individuel Rådgivning med musikerlivet i centrum 

Vores erfarne rådgivere er specialister i individuel rådgivning, der tager højde for, at musikeres arbejdsvilkår adskiller sig markant fra andre faggrupper og også varierer betydeligt inden for musikerfællesskabet. Vi forstår, at dit musikerliv er unikt, og vores rådgivning er skræddersyet til at imødekomme dine specifikke behov og mål. 

Vi rådgiver blandt andet indenfor følgende emner: 

 

Skat og økonomi:
Få hjælp til at navigere gennem skatteforhold og økonomiske spørgsmål, der er specifikke for musikere. 

Ansættelse og afskedigelse: Vores jurister vejleder dig i ansættelsesforhold og hjælper dig med at forstå dine rettigheder ved eventuel afskedigelse. 

Spillejob, prissætning og forhandling:
Få assistance til prissætning, forhandling af spillejob og håndtering af kontraktforhold. 

Kontrakter og aftaler:
Vi gennemgår og rådgiver dig om kontrakter og aftaler, så du er sikker på dine rettigheder og forpligtelser. 

Overenskomster:
Få indsigt i og støtte omkring gældende overenskomster og deres betydning for dit arbejdsliv. 

Rettigheder og ophavsret:
Beskyt dine kreative værker og forstå dine rettigheder inden for ophavsret. 

Grænseoverskridende adfærd:
Hvis du oplever krænkende adfærd, kan du som medlem af Dansk Musiker Forbund altid henvende dig med henblik på at få rådgivning, vejledning - og eventuelt juridisk bistand. 

Sygedagpenge og barsel:
Få klarhed over dine rettigheder ved sygdom og under barsel, så du kan fokusere på din sundhed og familie. 

Tariffen:
Vi guider dig gennem de gældende tariffaftaler og rådgiver om hvordan du kan forhandle din løn op fra minimumstariffen.