Lokalafdeling

SPOT hinanden! Netværksevent for musikere

Skal du til SPOT-festival? Så varm op med andre musikere fra Dansk Musiker Forbund

Torsdag den 4. maj inviterer DMF Aarhus’ Ungdomsudvalg til kick-off event som startskud til årets SPOT-festival. Lyder en aften med hygge, musikmatador, honorarbar, networking og koncert som noget for dig? Så kom og vær med!

Indgangsbilletten til arrangementet er en pose chips eller en anden form for snack efter din smag som bidrag til den fælles snackbar. Alle er velkomne til at deltage!

KAN DU LIDE GRATIS AFTENSMAD?
Er du blandt de 30 første, der tilmelder sig arrangementet, byder vi på gratis aftensmad (sandwich) kl. 18.

Du tilmelder dig via dette link.

Tilmelding til arrangementet er ikke et krav, men kan du lide gratis aftensmad, så skynd dig at melde dig til.

Boost din musik og dit netværk

Som en del af programmet har du mulighed for at præsentere dig selv og din musik. Det gør du ved at afspille fra første vers til første omkvæd fra en af dine sange og fortælle, hvad du hedder på de sociale medier. Vi opfordrer alle fremmødte til at følge hinanden, så alle får boostet deres musik og netværk, inden festivalen går i gang. Derudover lærer du en masse nye kunstnere og deres musik at kende, og hvem vil ikke gerne det?

Praktisk info

Arrangementet foregår i Stiften Lounge i FO-Byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Indgangsbillet: medbring en pose chips eller en anden slags snack til det fælles snackbord

Se mere på Facebook

Du kan læse mere om arrangementet på Facebook. 

Link til Facebook event