SYS BJERRE: der er brug for alle stemmer
” Hvis jeg skal blære mig, er det næsten altid det, jeg hiver frem.” Sådan lyder svaret fra musiker Sys Bjerre, når hun bliver spurgt om, hvad det betyder for hende, at være optaget i Højskolesangbogen. Og det med god grund:
”Det er jo det ypperste, man kan opnå som sangskriver i Danmark. Også min far, der selv er visesanger, og som jeg skriver om i den ene sang, er utrolig stolt over det. Så det betyder meget for mig,” siger Sys Bjerre, der har fået to sange optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen fra 2020.
Det drejer sig om Åbent hjerte, som hun har skrevet sammen med Christian Connie, og sangen Fædrelandet.
Genkendt på sangen
Særligt Åbent hjerte har danskernes taget utroligt godt imod, og det er også typisk den, hun bliver genkendt på, når hun møder folk fra det lokale menighedsråd på Stevns, hvor hun bor, eller af unge mennesker fra højskolemiljøet.
”Den er der mange, der har sunget,” som hun siger.
Og netop det, at man som sangskriver i Højskolesangbogen får sin sang og sit budskab spredt udover landet, er en afgørende årsag til, at repræsentation af både mandlige og kvindelige sangskrivere er vigtig, mener hun.
”Selvom alting bliver mere og mere flydende, er der stadig ofte forskel på mænd og kvinder, og generelt oplever alle mennesker jo verden vidt forskelligt, og skriver ud fra vores eget verdensbillede. Forskelle og nuancer er vigtige at have med, og vi har brug for alle stemmer,” siger Sys Bjerre.
Nye perspektiver
Derfor ser hun også det øgede antal kvindelige musikere i den nyeste version af Højskolesangbogen som et udtryk for en ligestilling på vej i den rigtige retning, når det kommer til vores musikalske fælleseje.
”Fordi sangene netop er nogle, vi synger sammen, og som binder os bredt sammen, så er de forskellige perspektiver i sangene vigtige. Også af den årsag, at nye perspektiver på tingene kan give folk noget at tænke over eller åbne deres øjne for andre måder at se tingene på. Og det opnår vi kun, hvis der er en bred repræsentation mellem køn og alder,” siger hun.
Hun har også selv oplevet, hvordan kvindelig repræsentation inden for musikkens verden generelt har ændret sig meget, fra hun var barn. Her begyndte hun tidligt til violin, mens tanken om måske at spille trommer slet ikke fandtes, fortæller hun.
”Dengang var der få eller ingen kvindelige forbilleder inden for instrumenter som trommer, hvilket betyder meget, når man som ung skal vælge. Men det har ændret sig meget, og der kommer hele tiden nye kvindelige forbilleder til. Og den udvikling er vigtig for ligestillingen indenfor musik generelt,” siger Sys Bjerre, der endeligt som 37-årig begyndte at få undervisning i netop trommer.
Og lige som hendes egen optagelse i Højskolesangbogen sammen med andre kvindelige sangskrivere og komponister er et brud med tidligere tiders traditioner, så ændrer tingene sig heldigvis i den rigtige retning, fortæller hun.
”Det tager tid for traditioner at ændre sig, men der er et stigende fokus i dag på at vise, at det faktisk er helt normalt og naturligt for kvinder at spille langt de fleste instrumenter og lave den musik, de har lyst til. Og det er værd at fejre,” slutter hun.