Ansvarsforsikring

Erhvervsansvarsforsikring

I Dansk Musiker Forbund ønsker vi at sikre dig bedst muligt, når du er på arbejde. Derfor har vi valgt at tegne en kollektiv erhvervsansvarsforsikring, der er inkluderet i alle vores medlemmers kontingent.

Dækning af dit erstatningsansvar

Erhvervsansvarsforsikringen dækker de skader, som du måtte komme til at pådrage andre mennesker eller andre menneskers ejendele, når du er ude på spillejobs. Hvis du ved et uheld vælter en kostbar vase med din violinkasse, eller hvis der vælter en højtaler ned over publikum, når du er ude at spille musik, så er du dækket af forsikringen. Forsikringen dækker altså det erstatningsansvar, du har, hvis du kommer til at ødelægge ting eller gøre skade på andre, imens du er på arbejde.

Dækningssum

Forsikringen dækker med op til 10 mio. kr. for skader på personer og ting. Forsikringen hjælper dig som medlem, uanset om erstatningskravet er berettiget eller ej. Forsikringen overtager sagen og behandler sagen på dine vegne i direkte kontakt med den person, der stiller erstatningskravet.

Erstatninger under ansvarsforsikringen opgøres i henhold til gældende lov om erstatningsansvar