Gruppeliv

Gruppelivsforsikring

I Dansk Musiker Forbund gør vi alt, hvad vi kan for at give dig tryghed, og vi ved, at det vil gøre dig tryg at vide, at dine pårørende er sikret økonomisk efter din død. Derfor har vi valgt, at alle vores medlemmer skal have en gruppelivsforsikring inkluderet via deres kontingent. Vi har gennem forsikringsselskabet Squarelife Insurance tegnet en gruppelivsforsikring, som vores medlemmer er omfattet af.

Dækning

Gruppelivsforsikringen dækker dig 24 timer i døgnet og over hele verden. Du er dækket af den fra du er 18 år, og indtil du fylder 70 år. Gruppelivsforsikringen dækker kun ved dødsfald.

Bemærk

For nye medlemmer gælder, at de første 12 måneder af dit medlemskab, der dækker gruppelivsforsikringen kun, hvis man går bort som følge af en ulykke, dvs. sygdom er undtaget. Efter 12 måneder så dækker den dig fuldt ud efter betingelserne.

Anmeldelse til Gruppeliv

Anmeldelse skal ske til vores skadesmail: skade@dmf.dk

Du skal gøre følgende

Hvis medlemmet har været medlem i over 12 måneder og ikke var fyldt 70 år da døden indtraf:

Her skal følgende fremsendes: Medlemmets fulde navn og cpr. nr., dødsattest samt reg. og kontonr. Angiv om pengene skal udbetales til boet / eller begunstigede (Kan vælges hvis begunstigelseserklæring er indsendt og registreret korrekt).

Hvis medlemmet har været medlem i under 12 måneder og ikke var fyldt 70 år da døden indtraf:

Her dækker vi kun, hvis der er tale om et dødstilfælde i forbindelse med en ulykke. Her skal indsendes følgende: Medlemmets fulde navn og cpr. nr., medicinsk rapport, samt  dødsattest, reg. og konto nr.

Forsikring af dine pårørende

Forsikringssummen i gruppelivsforsikringen er på 75.000 kr. Den udbetales efter din død til din nærmeste pårørende, som er din ægtefælle, din registrerede partner eller dine børn. Hvis du ikke efterlader ægtefælle eller børn, vil forsikringssummen blive udbetalt til dine øvrige arvinger i forhold til arveloven.

Hvis du ønsker en anden indsat som begunstiget ved din død, kan du rekvirere en begunstigelsesblanket hos DMF Forsikring ved at sende os en mail på forsikring@dmf.dk eller ringe til os på 35 240 240. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os med øvrige spørgsmål til gruppelivsforsikringen.